PRÆSENTATION AF "ADFÆRD"
23-08-2019 af Erwin Neutzsky-Wulff

I 2029 begynder de døde at genopstå. Ingen ved, hvordan eller hvorfor. Den første reanimerede er Ted Kay, en henrettet terrorist.

 

I modsætning til de på det tidspunkt endnu populære zombier æder de ikke hjerner. Faktisk gør de ikke ret meget, men opfører sig i et og alt som Alzheimerpatienter.

 

Ikke overraskende var de reanimerede hurtigt blevet en mærkesag for Demokraterne imod Republikanerne, der ville berøve de døde deres stemmeret, og det på trods af, at en stor del af vælgerne altid kun havde eksisteret som navne på gravsten. At de reanimerede ikke længere var motiveret til eller i stand til at sætte deres kryds, betød ingenting, da de måtte forventes at stemme på det parti, der gjorde så meget for dem.

 

Det blev i denne forbindelse foreslået at afskaffe Halloween, der gav et forløjet billede af gengangere. Man lod sig dog til sidst stille tilfreds med at udskifte det krænkende ”Happy Halloween” med ”Happy Holiday”.

 

En populær tv-serie med efterhånden mange år på bagen blev taget af skærmen, og ordet ”zombie” gik samme vej som ”negro”. Det skete dog først efter en mere end loyal pressedækning af demonstrationer med flere hundrede deltagere, hvoraf dog ingen kunne sige nogen sinde at have set en reanimeret. De bredte sig efterhånden til Europa, hvor man bar T-shirts med teksten JE SUIS MORT! indtil den efter flere protester imod protesten blev udskiftet med JE SUIS MORT(E) M/F!

 

Republikanerne svarede igen med en kampagne, der advarede om, at ikke blot ville de døde tage de levendes job, mange af dem var vampyrer. Ofte genkommende var Teddy Kays portræt, en morder, Demokraterne havde sat på fri fod, med påskriften: ANOTHER DEAD WHO WALKED!

 

Så rygtes det, at selv om de døde ikke taler, taler de åbenbart med hinanden, og FBI afslører et muligt undead Waco i et nedlagt feriecenter. Noget er i gære.

 

De er i imidlertid ikke de eneste, der er på sporet. Det samme er Teds tidligere samlever, den kvindelige filosof Dahlia Bird, og husvennen, den noget mere diskrete samfundskritiker Esmond Neville, via en brugsanvisning i nekromanti fra det sekstende århundrede. Og så begynder begivenhederne ellers at tage fart, og et mysterium, der involverer Paulus og Rasputin, og skal føre personerne fra Paris til Tunguska!

 

read-1342499_1920.jpg


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

"De forsvundne" udkommer lørdag d. 24.2.

 

Læs mere om bogen og forsendelse af ordrer under Kommende bog. Vi begynder at pakke ordrer i weekenden d. 10.-11.2.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.