NU KAN DANMARK BESTILLES
12-06-2012 af Erwin Neutzsky-Wulff

 

 

Så er det tid til at bestille DANMARK, det nye kæmpeværk af den certificerede galning Erwin Neutzsky-Wulff. Det er Danmarks myte, fortid og fremtid, og i al beskedenhed en guldgrube af nordisk mytologi, religion og mystik.

 

Hvad står der egentlig i ”Den højes ord” og ”Vølvens spådom”, her for første gang gendigtet og fortolket i deres helhed, og hvad er det med de runer? Og nej, det er ikke økonomien, der dominerer i denne fremtidsvision.

 

Det er samtidig en Danmarkshistorie, som du med garanti ikke lærte den i skolen. Her er heltene skurke, og skurkene helte, og bjergmænd, nisser og nattejægere huserer.

nu_kan_danmark_bestilles.jpg

Hvordan blev danskerne fascister, og den danske litteratur sludder? Følg den fra Holberg til Møllehave og gys!

 

Glem alt om guldhornene. Guderne vender tilbage.

 

Bogen, der er sat til at udkomme 1. september, er på 600 sider og koster i al ubeskedenhed 666 kroner plus forsendelse. Den kan bestilles på kontakt@enwforlag.dk, og nærmere oplysninger om bogen og forlaget, revolution og syndflod finder du her på siden.

 

Vi skal som sædvanlig have 100 bestillinger for at gå i trykken, så hold øje med tælleren i øverste venstre hjørne! DANMARK er bogen, du ikke kan undvære i gummibåden.

 

 


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.