DOKTOR NEUTZSKY OG MISTER WULFF

At erstatte en simplere verdensopfattelse med en mere sofistikeret er aldrig særlig fristende. Det er lidt som at få at vide, at man skal tage alle sine eksaminer om.

Dermed ikke være sagt, at et sådant nyt verdensbillede ikke kan være interessant, og ikke mindst egnet til at gøre sig interessant med. Men man holder dog gerne en vis afstand.

Det kaldes ”kritisk sans”, som nu om stunder kommer før forståelsen, ikke efter. Faktisk er manglende forståelse det allerbedste modargument!

Den kritiske sans hænger igen sammen med det demokratiske princip, der siger, at den uninformerede mening er lige så god som den informerede – den er faktisk bedre, for så tror man da i det mindste ikke, at man er klogere end andre. Det er meget heldigt, for naturligvis retter denne kritik sig eksklusivt imod det afvigende synspunkt og ikke det, vi alle ved, det vil sige det, vi har lært i skolen.

Denne viden, som for at være almen nødvendigvis må være vrøvl, kræver det selvsagt ikke noget videre at tilegne sig. Derfor forstår vi heller ikke disciplen, der det første år af sin læretid hugger brænde.

Viden er noget, man trækker i en automat på KU. I øvrigt er ”discipel” som bekendt et skældsord, en betegnelse for en person, der savner kritisk sans.

Og selvfølgelig skal man være kritisk. Man tømmer jo heller ikke supermarkedet, men foretager et udvalg.

Jeg var i LIDL forleden og fandt en dims, der så spændende ud – den var ovenikøbet på tilbud. Jeg tror, den hører til et eller andet, jeg ved ikke, hvad.

De fleste af mine læsere har et lager af spændende dimser, de har samlet op forskellige steder i mine bøger, ofte blandet med dimser andre steder fra. Der sker måske ikke så meget, men det er jo også mystik.

Af og til kommer forfatteren forbi med de manglende dele, sætter lortet sammen og kasserer skramlet, og det ganske uden hensyn til dets affektionsværdi. Det er som regel der, det går op for læseren, at forfatteren er en art Jekyll og Hyde.

Der er den gode Erwin, som vi læste i vores ungdom, som vi forstod, og som fik os til at føle os kloge. Og så er der den onde Erwin, der fortæller os, at vi ikke har forstået en brik af det hele.

Heldigvis behøver vi ham slet ikke. Vi har jo Adam Hart.

aftenbon.jpg

VI HAR MODTAGET

Kære Erwin!

Jeg skriver til dig, fordi du åbenbart har svært ved at forstå, hvorfor du er blevet udelukket af ”Forum for diskussion af Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab og filosofi”. Det forstår jeg nu godt.

Du ved sikkert en masse, men du savner en vigtig egenskab for en pædagog: Respekt for dine læsere! Faktisk minder du mig en del om en lærer, jeg havde i fysik på Folkeuniversitetet.

Han begyndte også med at fortælle om Einstein, og hvor vigtigt det var at tænke selv. Men da han skulle til at forklare os om relativitetsteorien, gik det helt galt.

Det var noget med en lysstråle, der kastes tilbage fra et spejl i loftet i en togvogn i bevægelse. En mand på perronen vil se lysstrålen tilbagelægge en længere afstand, men da lysets hastighed er konstant, betyder det, at der er gået længere tid på perronen end i toget.

Tiden går med andre ord langsommere, jo hurtigere vi bevæger os. Okay.

Men hvis det er personen på perronen, der udfører eksperimentet, vil vi med samme ret kunne hævde, at det er hans ur, der går for langsomt. Det er selvfølgelig noget sludder.

Hvis tiden går langsommere i toget, må den selvfølgelig gå hurtigere på perronen. Men det skulle jeg åbenbart ikke have sagt.

Når jeg påviste en modsigelse i relativitetsteorien, var det selvfølgelig, fordi jeg ikke havde ”forstået” den. Så det der med at tænke selv skulle åbenbart ikke tages alt for alvorligt!

Det er det samme med dig. Du taler om individualisme, men det eneste, du i virkeligheden er interesseret i, er en hel masse små kopier af dig selv.

Når man så tillader sig at mene noget andet, bliver man svinet til! Misforstå mig ikke: Jeg siger ikke, at man ikke skal læse Neutzsky-Wulff, jeg har selv haft stort udbytte af dine bøger.

Alt, hvad jeg siger, er, at man ikke skal sluge det hele råt. Det har du åbenbart meget svært ved at acceptere, og det gør det lidt vanskeligt at diskutere med dig, eller overhovedet at diskutere, når du er til stede.

Jeg ved, at du sikkert synes, jeg er en idiot, men jeg vil alligevel bede dig tænke over, hvad jeg har sagt. Mest for din egen skyld.

Kærlig hilsen

En læser

AFTENBØN

Gud bevar mig for hver frister,

der i kundskabstræet sidder!

Mere end jeg vinder, mister

jeg på oceanets vidder.

Gud bevar mig i min færden

her på jorden, på det tørre.

Gud bevar min lille verden.

Lad den aldrig blive større!