Hvorfor er folk holdt op med at læse bøger? Og det i en udstrækning, der har taget livet af såvel forlag som boghandlere og reduceret bibliotekerne til varmestuer?

En af årsagerne til det dramatiske fald i læsefærdighed skal nok søges i et undervisningssystem, der lægger mindre vægt på ”paratviden” end Gleichschaltung. Dette har så igen ført til en debat, der er mere følelsesbetonet end intellektuel, resulterende i større frygt for at afvige fra det accepterede synspunkt eller stille sig kritisk til forsvarerne af den skyttegrav, man netop har reddet sig ned i.

Ikke alle udgivelser er naturligvis lige sårbare over for denne udvikling. Når et samfund udvikler sig i totalitær retning, med heksejagter, censur og tankepoliti, vil den intellektuelle næsten altid være det første offer.

Den, der kun har sin intelligens, dannelse og almindelige anstændighed som kompas, finder sjældent en tryg havn. Det er blot så meget lettere at mene det rigtige og ikke lade sig friste af farlige dissidenter.

Spørgsmålet bliver så i sidste ende, om der stadig er plads til digteren, i dette ords oprindelige betydning, som samfundets samvittighed, eller kun til de lammefromme samvittighedsløse eller blot tåbelige eftersnakkere. Skulle det sidste være tilfældet, vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til den til tider hårdt prøvede læser for halvtreds års stormfulde, men dog i hovedsagen lykkelige ægteskab!

Foråret så sagte kommer. Om vi vil være der til den tid, er en anden sag.

Men så har vi da i det mindste efterladt dem, der kommer efter os, noget. Måske det eneste.

Erwin Neutzsky-Wulff

books-1655783_1280.jpg