AF "GRIMOIRE" 3 - RUNEMAGI
12-05-2022 af Erwin Neutzsky-Wulff

Der er langt fra jøder til vikinger, men som en vigtig pointe i denne bog har vi set, at det, vi har benævnt den magiske tankegang, og som det er denne bogs formål at lære læseren, grundlæggende er den samme i alle kulturer. Der er dog det caveat, at hvis vi ikke tager os tid til at sætte os ind i de respektive kulturers tænkemåde – hvorved vi har prøvet den læsers tålmodighed, som bare vil ud og mane – i stedet for, som det er så populært, ”at gøre stoffet relevant for moderne mennesker”, vil resultatet uvægerligt blive holistisk vås.

Skulle der sættes en indskrift over Nationalmuseets indgang, måtte den lyde: NEJ, FORTIDENS MENNESKER VAR IKKE LISSOM OS, og man kunne gerne tilføje: De levede i en verden mere forskellig fra vores, end vores er fra månen. Så måske skyldtes det ikke udelukkende tyranner og imamer, at demokratiet ikke blev indført på Arilds tid.

The good news er, at vi formodentlig allerede er holdt op med at undre os over, at bogstaver kan blive opfattet som magiske. Hertil kommer, at vi ved, hvad tabellae defixionis er, hvis lighed med runestave (”binderuner”) allerede vil have slået læseren.

For det moderne menneske er bogstaver symboler på fysiske genstande, men deres omhyggelige udformning viser, at de for vore forfædre i sig selv var sådanne genstande. En runestav er ikke en indkøbsseddel – hvis vi læser den, går vi glip af dens mening.

Skrift er endvidere noget andet og mere end tale, når den tiltalte ikke er til stede. Writing is forever.

Om Politikens hjemmeside i denne uge koncentrerer sig om den skjulte racisme eller sexisme i samfundet, er blot et spørgsmål om valg af støjsender. Men forestil dig så, hvad dette værk vil betyde i hænderne på en ung mand eller kvinde om hundrede år? Hvis dine hænder ikke ryster, når du tager det ud af reolen, kan I lige så godt blive ved med at vende ryggen til hinanden.

 


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.