Indlæg af Chresteria
Forhåbentlig udkommer RELIGION – d. 1.9. ved vi, om der er bestillinger nok. Jeg har selvsagt læst med undervejs, som bogen blev til, og vil her prøve at beskrive dens nytte set fra en praktisk synsvinkel.
Som så mange læsere skriver, er transcendens et klart, men for de fleste næsten uopnåeligt mål, idet dette fokus på praksis vel nok kendetegner de flestes læseres tilgang til den faglitterære del af forfatterskabet. For at nå dette praktiske mål kræves imidlertid en intellektuel rejse østen for sol og vesten for måne. Læseren sendes med andre ord ud på en dannelsesrejse af enorme proportioner, hvis sigte er at forandre læseren – og dermed læserens verden.
Det kræver ikke desto mindre store ofre af læseren. De to største er nok vores børnelærdom om, at religion er tro og dermed et valg, der beror på individuelle præferencer, og så selvfølgelig dualismen, forestillingen om, at vi sidder inde i vore hoveder og kigger ud på en præeksisterende verden. Det er en forestilling, som er så indgroet, at den er næsten umulig at aflægge, nok mest af alt, fordi det ypperste offer i denne sammenhæng er dit Jeg, det dyrebareste af alt, men på samme tid den største illusion, en maske, eller bedre, en nyttig kategori, som du ikke har eneret på, og som derfor må dø en rituel død, hvis du vil udvide dit verdensbillede.
Denne rituelle død vil uvægerligt komme til alle, der læser dybt nok, for den intellektuelle kamp, som forfatterskabet faciliterer, går så dybt, at praksis ikke kan undgå at følge på forståelse, når blot denne forståelse er dyb nok.
Hertil kommer den håbefulde transcendants slåskamp med konsensus, de fælles meninger og forestillinger, der som en fin tåge sniger sig ind ad selv de mindste sprækker. Tro mig - jeg taler af erfaring.
Først på den anden side af dette tilsyneladende uoverstigelige glasbjerg får vi en bredere verden at se, Malkuths knaldgrønne enge og skrigende blå vand, og kommer måske endda til at tale med de væsner, der udgør verden. Verdensmaskineriet skal passes, og der er bestemt mangel på medarbejdere i faget. Faktisk skriger verden på kosmiske viceværter, så hvis du kan finde om bag kulisserne, er der meget at bestille. Ræk en hånd ud, og du vil mærke et taknemmeligt greb om den.
Hvis du er et af de mennesker, hvis længsel efter verden bag verden er for stor til, at du kan glemme den i internettets flimmer eller aktiviteter sammen med de andre i trædemøllen og rottehjulet, skal du læse RELIGION.
Jeg har fulgt Erwin fra DET OVERNATURLIGE, over MENNESKETS AFVIKLING, BIBELEN og DANMARK og nu til RELIGION. Aldrig har hans religionsmodel været udtrykt så præcist eller så omfattende som i det nye værk. Jeg bliver indimellem helt svimmel af læsningen og de mange tråde, der hele tiden knyttes frem og tilbage mellem modellens enkelte dele og ikke mindst i mit hoved, så der til sidst dannes et fint spind af mening på kryds og tværs, alt imens mønsteret til det rituelle dansegulv tegnes op, og jeg forstår, hvordan jeg skal komme fra A til B.
Det er ikke nemt, men det er der. Og med stædig og tålmodig læsning kan du fravriste bogen dens troldnøgle, der måske for første gang er komplet.
Fremover vil RELIGION være hovedværket, suppleret af de tidligere værker i form af uddybninger af specifikke emner, DET OVERNATURLIGE med en fremstilling af den hellenistiske mysterietradition, i MENNESKETS AFVIKLING et historisk grundlag for modellen, BIBELEN med dens gennemgang af de til Bibelens bøger knyttede traditioner og endelig en gennemgang af nordisk religion i DANMARK.
RELIGION er som nævnt anderledes, idet den med sit ambitiøse sidetal på 1400 manussider er en fuldstændig gennemgang af religionsmodellen og dens delmodeller. Mange af de kendte delmodeller er justeret og udviklet, fx udvides beskrivelsen af projektioner i tid og rum, teknikken omkring pravitet og fokalpunkter er beskrevet, og en hel del er viet til beskrivelser af spontan transcendens og dermed moderne mytologi. For en myteelsker som mig er bogen et rent slaraffenland af detaljer om motiver og principper i det mytologiske sprog.
Hertil kommer, at Erwin for første gang kombinerer fag- og skønlitteratur direkte, idet to dele af bogen indeholder skønlitterære fremstillinger af den viden, som også behandles i de faglitterære dele. Jeg har altid anbefalet folk at læse forfatterskabets fag- og skønlitteratur side om side, og nu er denne pointe endnu mere åbenlys.
Kort sagt – denne bog kan du ikke undvære, hvis du gerne vil østen for sol og vesten for måne. Personligt kan jeg næsten ikke vente på at få den i en layoutet og trykt udgave, så den er lige til at slå op i. Jeg håber, at det bliver muligt. Ellers må jeg fortsat skatte mine tre tykke ringbind med teksten.
Jeg vil ikke kalde dette en boganmeldelse – dertil er jeg alt for forudindtaget. Men min synvinkel på forfatterskabet er udsprunget af den samme tilgang som mange læseres, nemlig et ønske om, at det intellektuelle kraftspring, som forfatterskabet fordrer og faciliterer, udmønter sig i en praksis, hvor verden bag verden ikke længere er forvist til fjerne rygter i eventyr og myter. Hvor vi bliver en aktiv del af dette verdensmaskineri, så de rustne tandhjul igen kan køre.
Det er et sørgeligt faktum, at der i dag er alt for få mystagoger (de mange selvbestaltede ikke medregnet), men så har du RELIGION. Kan du læse den, har du en nøgle til transcendens.
Chresteria Neutzsky-Wulff