Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

BESKRIVELSE AF “DE FORSVUNDNE”

Romanen kan noget, det faglitterære værk ikke er i stand til – den kan anbringe læseren i den situation, hans studier til sin tid vil hensætte ham i, forberede ham på den. DE FORSVUNDNE handler om mennesker, der forsvinder ud af den verden, det moderne menneske befinder sig i, og ind i en, der er forsvundet for det – nogle spontant, andre bevidst.

For Ambrose Bierce, der oplevede den amerikanske borgerkrigs rædsler, er vejen en anden end for et par professorer, der eksperimenterer med teurgi og nekromanti. Når man som vi befinder os på en ø af kausalitet og konsensus, fører alle veje til oceanet, når vi blot går langt nok.

En fjerde begynder at drømme. En anden drøm.

Et hjemsøgt hus er måske hjemsøgt af noget andet, end vi troede. Måske venter det astronauten på en anden planet.

Måske er den fremtid, vi iler mod, den fortid, vi flygter fra. Måske gemmer den sig i en psykiatrisk patients vrangforestillinger.

Og dog mødes vi i forsvindingspunktet for alle vore ængstelige håb. Vi er ventet.

Som altid i mine bøger befinder vi os i en skolestue på et oprørt hav – med de uundværlige appendikser, et om HERMETIKA, et om DEN MAGISKE TANKEGANG, og et om SEJD.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.