Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

TRANSCENDENS AF KONSENSUS

”Det er sært,” sagde professor Mann, ”hvordan man kan leve et helt liv i én verden, og så pludselig befinde sig i en anden. På sin vis er vi lige så ’forsvundne’ som Bierce.”

Han viste over skulderen i the University Pub. ”Vi har ikke levet i deres verden i månedsvis.”

”Det gør mig lidt bekymret,” indrømmede professor Tennison. ”Sæt, vi forsvinder helt. Hvor går grænsen?

Hvornår er man sindssyg? Også selv om der som i dette tilfælde er tale om en folie à deux.”

Richard tænkte sig om. ”Jeg tror, det er lidt ligesom tegningen af en and, der bliver til en kanin, når man først er blevet opmærksom på den. Jeg tror, det er vigtigt stadig at kunne se anden, når vi nu engang lever i en andeverden.”

”Så er det godt, man ikke er en engel,” bemærkede Andrew.

”Javist. Det er ligesom med de fysiske genstande, fysikerne fortæller os, slet ikke er spor fysiske. En gang imellem er man nødt til at tage et fast tag i det, der ikke er der.

Hvis det her var en bog, tror jeg, jeg ville tænke mig om to gange, inden jeg læste videre. Ens kone skal jo helst ikke komme ind for at sige, at der er mad, og finde en tom stol!”

”Og hvor går lyset hen, når det går ud? Måske giver verden ingen mening, men så må vi i det mindste drage omsorg for, at den giver mening for os. Vi er bevidste om den, men ingen har nogen sinde set en bevidsthed, så vi er også selv en drøm i en drøm.”

”Javist,” reciterede professor Mann.

”Is all that we see or seem

But a dream within a dream?”

”Tror du, de er lykkelige?” spurgte professor Tennison med et kast med hovedet. ”Eller i det mindste føler sig trygge?”

”Nej, det tror jeg ikke. I så tilfælde tror jeg ikke, der ville være ideologier.

De ville ikke have så travlt med at frelse sig selv og andre. De ville ikke være så panisk angste for at være og stå alene.”

Hans kollega nikkede. ”Jeg forstår godt den frygt.

Måske var det den, der i sin tid fik mig til at lukke mig inde i et freudiansk galehus. Det betyder ikke noget, hvad vi tror, eller om det overhovedet giver mening, så længe vi tror det, og vel at mærke tror det samme.

Gud i himlen og den historiske udvikling. Også selv om det betyder, at vi skal skille os af med dem, der truer vores virkelighed.”

”Engle …”

”Og så skal man lade være med at forelske sig i piger, der hedder Moira, og forfølge sin ’skæbne’. Det er ubehageligt nok, når den forfølger os!”

”Og så har vi alligevel en svaghed for at dukke op på kirkegården ved midnat,” sagde professor Mann. ”Der er noget, der kalder.”

Uddrag af “De forsvundne”

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.