Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

DIN GUIDE TIL TERRA INCOGNITA

Atlas var en kæmpe, der holdt himmelhvælvingen oppe. Nogen skulle jo gøre det.

Det var Bibelens raqia eller firmament, der var nødt til at være det, for at sol, måne og stjerner kunne sidde fast på det. Selv om jøderne havde deres skabelsesberetning fra babylonierne, var de ikke astronomer (astrologer).

I modsat fald ville de have bemærket, at ikke blot drejer stjernehimlen om jorden, modsat fiksstjernerne drejer planeterne også om hinanden, hvilket kræver flere firmamenter, der endvidere må være af krystal, så man kan se igennem dem. I en romersk version fra det andet århundrede er det dem, han slæber på, senere er det planeten Jorden, og til sidst går både han og planetsfærerne på pension, og den svæver frit i luften (medmindre man er kristen).

Men sært nok forårsagede disse kataklysmer hverken jordskælv eller tidevandsbølger. Derimod gjorde de det muligt for Columbus at opdage den Nye Verden.

I en ikke alt for fjern fremtid vil det formodentlig ikke længere være nødvendigt for mennesket at slæbe rundt på en ydre verden, og igen vil naturkatastroferne formodentlig udeblive. Derimod vil det gøre det muligt for dig at opdage en ny verden.

Vi vil dog afholde os fra at kalde den Erwinia. For som vi ofte får at vide, opdagede Columbus rent faktisk ikke Amerika.

Det blev opdaget af de vilde for titusinder af år siden. Så lad os sige, at vi genopdager det.

I dag taler vi naturligvis om et atlas, og det er et sådant i fire bind, du har foran dig. Meget i det lyder som skipperhistorier.

Men i det mindste bliver det forhåbentlig klart for læseren, at verden er beboet, og af andre end os. De gamle handelsveje er måske sandet til, men det betyder ikke nødvendigvis, at vore gamle handelspartnere, guderne, er forsvundet i en røgsky.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.