Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

VERDENS NÆSTMINDSTE HELTEKVAD

Verden er måske af lave.

Men den er det ikke her.

Der er fugle i min have.

Jeg har net om mine bær.

Lad dem bare slås om reder

og om orme dagen lang.

Deres ukvemsord og eder

kalder jeg for fuglesang.

For jeg ved jo, at jeg følger

vindens venden dag for dag.

Det er den, der laver bølger

i mit ukrainske flag.

Danmark har så mange fjender,

men dem klarer vores hær.

For de bomber, som vi sender,

kan jo ikke lande her.

Når man ikke laver noget,

lader de en nok i fred.

Man skal ikke stå af toget.

Jeg skal ikke køres ned.

Mig og så min søde kone

har det godt i vores hus.

Det er en atomfri zone,

fri for stormens vilde sus.

Og hvis jøderne skal gasses

eller noget andet ros,

er der haven, der skal passes,

så det rager ikke os.

Endnu dannebrogen vajer

over al den gode mad.

”Slå dig ned og snup en bajer!”

er mit lille heltekvad.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.