Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

MAGI

Magi er kontrakausalitet. Universet styres af kausale love, eller det troede man i det mindste engang.

I dag har videnskaben opgivet kausaliteten som fundamental, eller rettere ”lokale årsager” – det lyder bedre. Men alle årsager er lokale.

”Felter”, såsom magnetfeltet, kan virke mystiske, men de påvirker os kun, når vi er i dem. Det, vi taler om her, er Einsteins spukhafte Fernwirkung.

I årtusinder har mennesket udnyttet verdens grundlæggende kausalitet. I årtusinder har mennesket udnyttet verdens grundlæggende akausalitet.

Vi lever på en kausal ø midt i et akausalt ocean. Det faste land kalder vi årsag og virkning, og vandene kalder vi tilfældighed.

I lang tid troede man, at havet blot var et uopdaget kontinent. Hvis vi kendte alle årsager, ville der ikke være nogen tilfældighed.

I dag har fysikerne accepteret, at indeterminisme er et fundamentalt træk ved universet. Men det er ikke noget, man behøver at være fysiker for at forstå og erfare.

Kausalitet og sandsynlighed er to fundamentalt forskellige fænomener. Kausale virkninger er kumulative, akausale er ikke.

Sandsynligheden for at slå en sekser er den samme, ganske uanset hvor mange seksere vi allerede har slået. Det overrasker os ikke, som det vante sjældent gør.

Derimod ville det nok overraske os en smule, hvis vi, når vi stablede mursten, hver gang vi lagde en, skulle begynde forfra. Noget så uberegneligt virker det ikke umiddelbart, som om vi kan bruge til noget.

Og dog accepterer vi det som en almindelig erfaring, at alle vore handlinger, funderet på forestillingen om årsag og virkning, er til ingen nytte, hvis vi ikke har heldet med os, med andre ord, at det akausale spiller en større rolle i vores liv end det kausale. Visse mennesker er ”heldige”, men hvorfor, tillader vi ikke os selv at forstå.

Vi taler om triste skæbner, men ”tror” ikke på skæbnen. Vores situation er med andre ord den samme som efter en atomkrig, hvor man fortæller eventyr om en mystisk kraft, El, der oplyste hele byer.

Dette er ikke primært et historisk værk. Derimod har den historiske gennemgang, der ikke fylder så helt lidt i den, to vigtige funktioner.

For det første at demonstrere, at magien, den akausale virkning altid har været en lige så indlysende del af tilværelsen som den kausale. Og her skylder vi the woke nazis tak for at demonstrere, at selv den mest påtrængende erfaring – som at der er to køn – kan undertrykkes af en tilstrækkelig aggressiv inkvisition.

Et massesamfund har brug for kausale massevirkninger, ikke magikere. For det andet at hjælpe læseren til at forstå, hvad denne magi er, og hvad den ikke er.

Hvordan skæbnemennesket kan være unddraget den kausale massevirkning, hvad denne skæbne er, med samt den wardlock, der gør ham til en warlock. Hvad den transcendens er, som gør den mulig, og hvad dens midler er.

Hvorfor de mere jordbundne trippere trods alt føler, at de har oplevet noget virkeligere end deres nabo. GRIMOIRE er i denne forstand den vigtigste af alle bøger, og den mest irrelevante i kraft af at kræve sin læser.

De fleste vil nok finde en bestseller med titlen ”Magi for alle” mere fristende, ligesom ”Hvordan man bliver millionær”, uden et øjeblik at overveje, hvorfor ikke alle dens læsere er millionærer. Hertil kommer forskrivelsen til Fanden, erkendelsen af, at kraften er sin egen.

Sejlere, der vinder regattaer, er, som enhver ved, fordømte. De har sluttet pagt med vinden.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.