6

Den menneskelige hjerne er en kopi af den fysiske verden, der dog først bliver bevidst gennem sproget. En forudsætning herfor er, at den kan organisere data og genkende, når de optræder sammen i form af fænomener, genstande med egenskaber, der optræder som subjekter og objekter for handlinger.

Den lærer gennem erfaring og undervisning, unsupervised og supervised learning, hvor der er en lærer til stede, der reinforcerer det lærte ved hjælp af belønninger. Her er såvel input og output på forhånd kendt, og målsætningen er, at de svarer til hinanden, så at billedet af en kat resulterer i the label ”cat”, som i de kendte pegebøger.

I unsupervised learning er det op til barnet selv at finde system i de opgivne data. Brændt barn skyer ilden, inden den bliver et fænomen i kraft af sin label.

7

De data, en AI fodres med, kommer forskellige steder fra, typisk fra sensorer eller baser. For en AI gør det ikke den store forskel, om den rosenfingrede dagning kommer fra Homer eller et postkort.

Det gør det heller ikke for et menneske, eftersom de rå sansedata er meningløse uden de begreber, kun sproget er leveringsdygtige i. Dette har ikke desto mindre ført til den fejlslutning, at mennesket er ”bevidst” i kraft af at være ”sentient”.

Som regel gennemgår sådanne data en cleaning phase og feature selection, der afgør, hvad der er signifikant. Eksempelvis indgår det, at din næse kløer, ikke i din analyse af denne tekst.

Igen adskiller supervised sig fra unsupervised learning. I det første tilfælde lærer lægerne maskinen at genkende kræft ud fra de kendte symptomer, i det andet gør den lægerne opmærksomme på hidtil ubemærkede symptomer på kræft i kraft af dens mere effektive databehandling.