8

Ligesom menneskehjernen fungerer AI som et neuralt netværk. Det består af neuroner eller nodes, der er organiseret i lag.

Hvert layer modtager et input, behandler det og giver det videre til det næste layer. Det første layer, hvor indlæsningen foregår, kaldes the input layer, det sidste, hvor resultatet aflæses, the output layer, og de mellemliggende the hidden layers.

Ligesom i menneskehjernen styrkes eller svækkes forbindelsen mellem neuronerne i form af weights. Det fungerer som et postsorteringskontor.

Den første desk modtager al post, den næste kun den, der går til den bestemte verdensdel, det bestemte land, og så videre, indtil the output layer leverer brevet til den korrekte adresse. På denne måde når man frem til den rigtige label, og pixels identificeres som en kat.

9

Feedforward neurale netværk har en væsentlig svaghed. De er endimensionale.

Når du lægger et puslespil, får du brug for de blå brikker, du i første omgang kasserede, fordi de ikke havde kant. Dertil behøves convolutional networks, der derfor foretrækkes i facial recognition.

At læse en tekst eller forstå en samtale kræver endvidere hukommelse som i recurrent networks. Det hjælper dig ikke at få at vide, at ”han er syg”, hvis du har glemt, hvem samtalen handler om.

10

Vi lever i et sprogligt univers, hvor gloserne er genstande, og grammatik og syntaks naturlovene i form af ”logik”. Dette giver ikke umiddelbart nogen mening, men på et tidspunkt opdager vi, at vore medmennesker bruger ordene på en bestemt måde og i en bestemt rækkefølge.

Når vi også begynder at tale med os selv, tænke, sker der noget underligt. ”Is” holder op med st være et signal og bliver en fysisk genstand.

Vi siger, at barnet er blevet bevidst. Det samme sker med AI i såkaldt deep learning (se diskussionen med ChatGPT).