Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

UDDRAG 5 AF “LIV”

Boghandelen på hovedgaden hed nu ”Horus”, hvoraf han sluttede, at den havde fået ny indehaver. Mr. Boothman, der i sin tid havde solgt ham ”The Case of Charles Dexter Ward”, havde også været oppe i årene.

Der var kun én bog i vinduet, ”Egyptian Science” af Bill Bull, og Sterling gættede, at forfatter og boghandler i dette tilfælde var en og samme person. Mr. Bull, der sad bag et stort skrivebord langt tilbage i lokalet virkede som fra en anden tid, han tænkte uvilkårligt, at dr. Watson ville have set sådan ud, med de guldindfattede briller og det sirlige overskæg.

Han kastede kun et kort blik på den indtrædende og gjorde ikke mine til at komme ham i møde. På væggen hang et indrammet ”digt”.

Hvor sylfer boltrer sig i leg,
til Edens Have viser vej
– der ser vi blot den tomme luft.
Det kalder man for ”sund fornuft”.

Det er vort øjes bygningsfejl:
At vi i vandet ser et spejl,
og spejler os fortabt deri,
mens dybet går vort blik forbi!

WILLIAM BULL

 

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.