FORORD
Diximus nomen Religionis a vinculo pietatis esse deductum, quod hominem sibi Deus religaverit, et pietate constrinxerit; quia servire nos ei ut domino, et obsequi ut patri necesse est.
LACTANTIUS: DIVINARUM INSTITUTIONUM LIBRI SEPTEM
Vi har sagt, at ordet religion er afledt af fromhedens bånd, eftersom Gud har knyttet mennesket til sig og bundet ham med fromhed; for det er nødvendigt for os at tjene ham som en herre og adlyde ham som en fader.
LACTANTIUS: SYV BØGER OM DE GUDDOMMELIGE INSTITUTIONER
Etymologien er tvivlsom, men tankegangen sund. Religionen er et bånd, og det er derfor intet under, at den er faldet i miskredit i vor liberalistiske tidsalder.
Den religiøse fænomenologi er imidlertid ikke, som man gerne gør den til, en metafysisk abstraktion, men tværtimod den fysiske verden, der ikke længere er plads til i en fælles, værdiladet virkelighed. Religionen beskæftiger sig ikke med fantasifostre som energi og økonomi, men derimod med sanseverdenen og dens neurale og biologiske grund.
Den er med andre ord empirisk, som ingen videnskabelig teori kan være det. Den dagdrømmer ikke om en platonisk ”ydre verden” – iagttagelse uden iagttager er en meningsløs abstraktion for den.
På samme måde er ”personlighed” for den en anskuelsesform, ikke en spiritistisk ”sjæl” eller ”bevidsthed”. Det virkelige er det sansede, og da intet kan sanses uden en sansende, en sten så ”levende” som alt andet – der er altså ingen bevidsthed, for hvilken det bevidste er bevidst, og lignende sludder, kun eksistens, blottet for al mystik.
Så begrænsende er den moderne primitive virkelighedsopfattelse, at vi møder fortidens overleveringer om magi og guder med den samme skepsis, som bondedrengen beretninger fra Amerika. Der er ingen genvej til den forståelse, der åbner hans øjne for en verden større end bygden.
Han må lænkes til pulten. Denne bog er læsebogen, og den er for de få.
As related by Ludwik Silberstein, during one of Eddington’s lectures he asked: “Professor Eddington, you must be one of three persons in the world who understands general relativity.”
Eddington paused, unable to answer.
Silberstein continued: “Don’t be modest, Eddington!”
Finally, Eddington replied: “On the contrary, I’m trying to think who the third person is.”
Det er i grunden ganske beroligende, eftersom en sådan forståelse, ligesom når det gælder en lærebog i kemi, ikke er uden konsekvenser: Læsebogen er også en grimoire. Sådanne overvejelser foranledigede mig i mange år til at nøjes med at gøre opmærksom på pengeskabet uden at udlevere kombinationen.
Det nærværende værk er ikke belagt med denne type restriktioner. Det er bogen om alting.
Religionen er som den fysiske verdens ofte særdeles uvelkomne intrusion i og bag alle fænomener. Den er de religiøse ideers genealogi fra ægypterne til spiritisterne, og den er naturligvis ikke mindst den religiøse teknik, der muliggør en re-ligio med en tabt verden, dens mening og muligheder.
Den er imidlertid også den spontane transcendens, der er årsag til de såkaldt uforklarlige fænomener. De er mytiske i den forstand, at de ikke passer ind i den virkelighed, der er i bedste fald en kontrakt, i værste en konspiration, og deres sprog er mytens.
Her er så bogen, eller rettere:
Her er bogen.
ERWIN NEUTZSKY-WULFF