Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

ROMAN UDKOMMER I NOVEMBER 2013!

Den første roman efter 9999, bortset fra den atypiske JACK THE RIPPER, kan måske bedst forstås i lyset af to tidligere bøger. Dels fungerer den som et skønlitterært komplement til DANMARK, dels er den i lighed med DØDEN en projektion af samtidige tendenser ud på en ikke alt for fjern fremtid.

 

Faktisk er en del af dens forudsigelser allerede gået i opfyldelse, siden jeg begyndte at skrive på den i 2012. Tidsrammen er stort set det indeværende tiår, det hele er jo begyndt at gå temmelig hurtigt.

Hvad den beskriver, er intet mindre end Danmarks undergang og årsagerne til den. Liberalismen, der hører til i det attende århundrede, er ikke længere bæredygtig.

Det har ført til en vild flugt mod udgangene med alt, hvad vi kan slæbe, mens højttalerne forsikrer os om, at der ingen grund er til panik, og at alle vil blive betjent. Eller rettere, det var, hvad de plejede at fortælle os – nu for tiden er det mere noget med at komme forrest i køen.

Det korte af det lange er, at vi ikke har råd. Ikke råd til de uproduktive, som jo faktisk selv har meldt sig ud af samfundet, og ikke råd til klimakatastrofen, som må komme igen en anden dag, hvor vi har bedre tid og råd.

ROMAN dokumenterer et tiår, hvor det økonomiske opsving, trods alle bønner og forsikringer, udeblev. Hvor det ikke blot er de asociale tabere, men de arbejdsløse, hjemløse samfundsstøtter, der flytter ind i de tomme lokaler efter butiksdøden og holder vagt i skyggerne, når supermarkedets flaskedreng efterlader det halvfordærvede ved siden af skarnkasserne.

Hvor de politiske kamphaner er gået over til mere slående argumenter. Hvor ordensmagten ikke længere har ressourcer til at visitere visitationszonerne, og plexiglas i alle tilfælde er et dårligt værn mod anti-tank-våben.

Hvor muslimerne er blevet trætte af systematisk forhånelse og forfølgelse, og ”ungdomsbanderne” ikke længere blot sælger hash på Christiania. Hvor man diskuterer det nyeste attentat i kantinen og går uden om det sted i byen, hvor der sprang en bombe i går.

Og hvor folkepartiers skønsomme blanding af dannebrogsflag og pigtråd ikke længere rigtig er sagen mod tidevandsbølgen af klimaflygtninge. Hvor dødens engle går med glans, besynderlige halvmenneskelige agenter, der kærligt lukker børnenes øjne.

Kort sagt: Endnu en hyggelig bog fra hele Danmarks onkel Erwin! ROMAN kommer til at koste 500 kroner og er sat til at udkomme i november.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.