Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

HVAD ER VIRKELIGHED?

Hvad er VIRKELIGHED? Virkelighed er de begreber og forestillinger, der behersker en befolkning.

Vores virkelighed er LIBERALISTISK. Dens ideer stammer fra den borgerlige revolution, i deres oprindelige formulering frihed, lighed og broderskab.

Hvad ligger der bag disse betegnelser? Med FRIHED menes den økonomiske magts befrielse fra den politiske.

Med LIGHED menes ophævelsen af skellet mellem den klasse, der repræsenterede den politiske magt (adel og gejstlighed), og den, der repræsenterede den økonomiske (borgerskabet). Med BRODERSKAB menes borgerskabets klassebevidsthed.

Den vigtigste konsekvens af den borgerlige revolution var proletariseringen af bønderne, hvilket førte til stigende social ulighed. Dette rimede naturligvis dårligt med lighed og broderskab, hvorfor den hellige borgerlige treenighed blev omformuleret til frihed, fremskridt og folkestyre.

FREMSKRIDT erstatter kirkens løfte om en hinsidig belønning. Derved opstår inden for proletariatet to klasser, der omtrent svarer til husslaver og markslaver i det feudale Syden.

Markslaverne, der henslæber deres liv på fabrikkerne, kan gennem UDDANNELSE blive husslaver og som de økonomiske magthaveres tjenere, alfonser og propagandister blive belønnet med villa på Strandvejen og to biler i garagen. For de proletarer, der er afskåret fra at tage en uddannelse, er der så PERSONLIG UDVIKLING, og for de meget ubegavede MOTION.

Ingen af disse to klasser har nogen politisk magt. Tilsvarende skal FOLKESTYRE ses som et forsøg på at gøre den økonomiske magt usynlig ved hjælp af et etpartisystem.

Befolkningen sætter deres kryds i overensstemmelse med de kapitalejede mediers propaganda i form af DEBAT, hvortil intet afvigende synspunkt får adgang, og subteksten er det, der ikke debatteres. Debatten om ligeløn for mænd og kvinder eliminerer således debatten om ligeløn for den kvindelige kontorchef og rengøringskonen.

Jeg var i syv år medlem af en kult, DAGBLADET ARBEJDEREN, hvis to vigtigste dogmer er DET BEVIDSTE OG SOLIDARISKE PROLETARIAT og DEN KOMMENDE FOLKELIGE REJSNING. Det betyder ingenting for disse troende, at stadig flere proletarer stemmer på højrepartier, der lover dem højere smør på brødet, mere end naturkatastrofer og hungersnød får den kristne til at tvivle på den Gode Gud – som abonnenter på den borgerlige treenighed er de den påståede klassefjendes mest loyale støtter. 

Se også artiklen ENW I TWITTERFORMAT under Diverse.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.