Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

BEGREBET “GUD”

Det kan være svært for os at forestille sig, at vor egen tids troldmænd [naturvidenskaben] river sig i håret, men det gør de. De føjer konstant nye etager til den videnskabelige bygning, men de har aldrig været i kælderen.

De dyrker det virkelige, men har ingen anelse om, hvad virkelighed er. De iagttager, men hvad er iagttagelse, og hvem er iagttageren?

De står på deres virkeligheds rand og ser appellerende på os. Ved du, hvor vi er?

Somme tider kaster de sig ud – parapsykologi og Østens visdom – men de ender altid på en afsats et par meter nede og klatrer rødmende op igen. I det mindste ved de, at det, de ikke ved, kan aldrig nogen have vidst.

Som alle børn ved de bedre end deres forældre. Det kan vanskeliggøre mødet med den voksne verden.

Nogen ontological security giver det ikke. Den instinktive realisation af, at den kausale verden er et særtilfælde af en akausal, bliver så til, at der må være noget.

Uheldigvis har vi for længst smidt det hele i en stor affaldscontainer og malet GUD udenpå. Det er der naturligvis noget beroligende ved.

God doesn’t go bump in the night. I det højeste kommer han med gaver til artige børn, allerbedst et mageligt efterliv.

Det vækker ganske forståligt altid en vis munterhed hos intelligente, dannede mennesker. Man tænke sig en interplanetarisk turist, der kun havde en enkelt dag på Jorden.

Alt, hvad han hørte de lokale tale om, var Energi. Hvis han havde haft tid, ville han måske have opdaget, at det magiske ord dækkede en avanceret teknik og ikke en kontrafaktuel tro.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.