Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

DEN FYSISKE VERDEN – UDRAG AF “INDEKS TIL GRIMOIRE”

Mennesket er ikke fundamentalt og uhjælpeligt afskåret fra verden, dette er en social konvention. Jeget er en forudsætning for den i et samfund nødvendige konsensus, men det er i ekstrem grad kognitivt begrænsende og handlingslammende.

Ingen, der blot har oplevet den psykofarmakologiske halvtranscendens, vil være i tvivl om dette. En sådan erfaring er imidlertid altid transient, vi kryber tilbage i vores udleverede personlighed.

Vi bliver kendte og genkendte uden at kende os selv, det selv, der ikke er et deklamationstema eller et diskussionsemne, men kød og blod, neurologi og genetik. Vi drømmer om at leve i pagt med naturen, men vi er selv denne natur.

Vi søger den uden for os selv, hvor vi burde søge den der, hvor alting har sit udspring, i Mennesket. Dette betyder ikke, at det overnaturlige er psykologisk, men at det tværtimod er vores begrænsede virkelighed, der er det, psykologisk og sociologisk.

Det, vi kalder virkelighed, er konsensus, hvorimod det, vi benævner det overnaturlige, er den fysiske verden. Det er også det farlige, som vi skubber fra os, ind i en anden verden, et efterliv eller en anden planet.

I virkeligheden, den fysiske, er det os imidlertid nærmere end noget andet. Det er os selv, som modsætning til det i samfundet obligatoriske jeg.

Vi taler om det uforklarlige som indslag af det overnaturlige, der undtagelsesvis viser sig for vores blik, men hvad vi i virkeligheden frygter, er, at det gemmer sig bag vores øjne. Det er ikke mere i hjernen end resten af verden, men dybere i den.

Det er det, der gør GRIMOIRE til den eneste bog om sit emne. Det overnaturlige er ikke paranormalt, det er det normale, og vores begrænsede og begrænsende virkelighed aberrationen.

Engle kommer hverken fra rummet – den astronomiske udgave af himlen – eller underbevidstheden (whatever that is). De er fænomener på linje med træer, og hverken mere eller mindre virkelige.

Uddrag fra introduktionen i “Indeks til Grimoire” side 126-27.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.