GRIMOIRE er ikke nogen farlig bog.
Men i sin tålmodige forklaring på, hvad en vampyr er, er den måske i virkeligheden mere skræmmende end nogen gyser. Den verden, den skildrer, er ikke et dukketeater med gode engle og onde dæmoner samt en Gud foroven, der sørger for, at det ender godt.
Også med et Fadervor i pagt har du al mulig grund til at gyse. At spørge, om det væsen, der står foran dig, er en engel eller djævel, er som at spørge en med- og modtrafikant, om han er god eller ond?
Det nærmeste, du kan komme til et svar, er, at engle ligesom mennesker i reglen er ganske skikkelige, men engle er de ikke! De er ikke specielt civiliserede og kan af og til virke decideret barnlige (men det er et pokkers stort barn!)
Dette bør egentlig ikke overraske os. Abrahams gud forlanger fem retter mad, og Sara, der ret hurtigt bliver gravid efter hans besøg, bliver et dyrt bekendtskab for dem, hendes ægtemand prøver at sælge hende til.
Og hvad med nissen, der ikke får sin smørklat i grøden? Efter konfirmationsforberedelsens noget teoretiske Gud kan en sådan realisme godt være en smule – skræmmende.
Og så er de bæster gudkanikkehjælpemig alle vegne, en levende verden bag den døde. Så hvis du er en af dem, der ser film med bangepude – bed til Julemanden i stedet!
