De små grønne mænd og jeg kom til Jorden omtrent samtidig. Roswell 1947, Neutzsky-Wulff 1949.

Det skete næsten på dato et århundrede efter åndernes ankomst i 1848, takket være two foxy sisters. De befriede slaverne og indvarslede the Age of Aquarius.

Men nu var vi (ganske kortvarigt) i rum- og atomalderen, og der skulle andre boller på suppen. Det var science fiction og blev – ofte med et glimt i øjet – modtaget som sådan.

Nu er der imidlertid gået endnu trekvart århundrede, og fiction er blevet science. Det blev måske ikke til atombrødristeren eller hvedebrødsdage på månen i denne omgang, til gengæld har vi muligheden for at opleve alle disse ting vikariøst.

Vi er med en kendt science-fiction-forfatters ord blevet androider, der drømmer om elektroniske får. Og hvad mere er: Science er blevet fiction.

De grønne mænd er ikke længere noget, videnskaben vrænger ad. Radioastronomer lytter efter dem med dyre radioteleskoper som før omkring dansende borde.

Luftvåbnet har omsider opgivet at afvise dem som vejrballoner og sumpgas.

De har kort sagt erstattet spiritismen og parapsykologien som en integreret del af en ny esoterik, liv på andre kloder – eller er det andre dimensioner?

En ting har imidlertid ikke forandret sig i løbet af de to århundreder, to eller tyve årtusinder. Vi modtager besøg – fra underverdenen, himlen, det hinsidige, rummet, under og i sengen.

Engle eller dæmoner, vores afdøde bedstemor eller ariere fra Alpha Centauri.

Det er ikke sådan lige til at sige, men de er reelle nok – og vel at mærke mere virkelige end tro og ideologi.

De er shapeshifters, ganske ligesom vore sanser og teorier, men de er først og sidst fysiske og som sådan påtrængende uudryddelige. De har ikke noget budskab til os, mere end et træ eller en sten, men det er til gengæld også det vigtigste.

Verden er til. Uskabt og uden anden mening end et bankende hjerte.

Vi er med andre ord i samme situation som i den forrige middelalder. Kirken – videnskaben – er til en vis grad villig til at vedkende sig eksistensen af disse væsner, men som dæmoner – aliens.

Dette er imidlertid ikke ganske uproblematisk for den. Ikke alle dæmoner besætter teenagere med roterende hoveder – nogle af dem lader sig fæste af bonden – og aliens kommer ikke alle sammen ud af overdimensioneret flyvende service.

Uddrag fra introduktionen i “Indeks til Grimoire” side 211.