Verden er kun delvist kausal. Hvor gerne vi end vil, kan vi ikke nedforkorte indeterminisme til determinisme.
Derimod kan vi undlade at benytte os af akausaliteten. Magi har aldrig været specielt socialt acceptabel.
Vi behøver ikke at ride, vi kan gå. Den usadlede akausalitet kalder vi tilfældighed.
Hvilket igen ikke betyder, at vi skal ignorere hesten. Magikeren driver ikke med vinden, han sætter sit sejl efter den.
Mennesket ”tæmmer” ikke naturens kræfter – hvad det måske har glemt – det udnytter dem ved at adlyde dem. Skæbnen er vinden i livets sejl.
Mod nogle er den blid, i andres er den en storm. Men uden den kommer vi ingen steder.
Vi udretter ingenting og får ikke pigen. Held og lykke er uadskillelige størrelser.
Magikeren er ikke en mand med spids hat. Han er et menneske, der har sadlet vinden, og rider med den, hvorhen han vil – he doesn’t go to meetings.
Det kræver ikke tro, men viden. Derfor GRIMOIRE!
Det er en tung bog, i enhver forstand. Sine to et halvt kilo til trods indeholder den ikke noget overflødigt.
