Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

AFGRUNDEN

Vi lever i et trossamfund, et samfund behersket af tro. Det er der flere gode grunde til.

Vi er forenede i troen, hvorimod viden fjerner os fra dem, der ikke er i stand til at tilegne sig den. Ikke alle har de nødvendige forudsætninger for at forstå, men vi kan alle tro.

Uheldigvis bliver tro let til over-tro, fanatisme. Dette sker, når den udfordres af kendsgerninger.

Dermed bliver den viden, der udspringer og bekræftes af erfaringen, i overensstemmelse med troens særlige terminologi til ”fordomme”. Sandhedsværdien af et udsagn afgøres ikke længere af dets beviskraft, men af de mulige konsekvenser af, at det bliver accepteret.

Der ER ikke kun to køn, EFTERSOM dette ville føre til diskrimination af transseksuelle. Den, der hævder noget sådant, er dermed i bedste fald medskyldig i en sådan.

Udsagn er dermed ikke længere sande eller usande, men moralske eller umoralske. Den, der hævder, at der kun er to køn, er TRANSFOB og dermed præcis lige så umoralsk, som homoseksuelle var for et århundrede siden.

En ny tro har erstattet en gammel. I min profession bekender vel omkring halvfems procent sig til den nye tro, og ti procent til den gamle.

Kun Neutzsky-Wulff bekender sig til TVIVLEN. Det virker måske ikke videre konstruktivt, nærmere en smule komisk.

Nogle finder det underholdende modsat det undertrykte gab under salmesangen. En provokatør er han dog ikke, hvilket ville kræve, at han provokerede de rigtige.

Den troende har Gud i baglommen ved siden af tegnebogen, men hvor fører tvivlen hen? Tvivleren kan kun gætte, som troens sønderrevne forhæng afslører en fysisk virkelighed, der ligner en afgrund.

Ikke mange vil føle sig fristet til at følge ham ned i den, eller blot rejsebeskrivelsen. Derimod kan vi alle læse skiltet: HERE THERE BE TYGERS.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.