Hvor populær end fantasien er hos børnehavepædagoger (og på Internettet), får vi dog gerne at vide, at vi som voksne mennesker skal forholde os til realiteterne. De synes dog i udstrakt grad at være, hvad filosofferne kalder persuasive – det vil sige udsagn, der på overfladen forekommer at være deskriptive, men i bund og grund har karakter af imperativer.
Store drenge græder ikke. Vel?
Realiteterne synes således at være, at størstedelen af befolkningen er dømt til slavearbejde, hvis de ikke vil miste deres gældsfængsel, mens nogle få har det heller ikke ubetydelige problem, hvad de skal bruge deres tid og penge til. Nu kunne man jo som fantast let få den tanke, at jorden og dens produkter ikke tilhører nogen bestemt, hvorfor det vel er rimeligt, at vi deler dem nogenlunde ligeligt.
Realiteterne er imidlertid naturligvis, at de privilegerede er privilegerede, fordi de skaber værdier, det vil sige skider æbler og pærer. Nej, måske ikke helt.
Men hvad jorden giver, er jo kun råstoffer, som enhver ved, ingenting er værd. De privilegerede er med andre ord privilegerede, fordi de dagen lang står på fabrik og skaber værdier ved at forarbejde de førnævnte råstoffer.
Heller ikke? Nej, for disse færdigvarer er nemlig heller ikke noget værd, eller rettere, de er den pris værd, som de privilegerede, som tager dem fra dem, der har taget dem fra jorden, sætter på dem.
Jorden er ligesom fabriksarbejderen værdiløs. Kun de privilegerede skaber værdier.
Tænk, hvis man kunne slippe af med den værdiløse jord og dens værdiløse ressourcer, og ikke mindst en arbejderklasse, der ikke bidrager med noget som helst, så de privilegerede helt kunne koncentrere sig om at skabe værdier! Dette er i korthed de ”økonomiske realiteter”, hvilket vel ungefær svarer til at tale om ”den solide luft”.
Illusion? På ingen måde.
Randers Regnskov er, som navnet siger, en regnskov, der ligger i Randers. Her vil den stædige fantast måske atter hævde, at regnskovsbæltet ligger noget sydligere end Randers, og at det derfor ikke er nogen rigtig regnskov.
Det er naturligvis blot mere kværulanteri, for selvfølgelig er Randers Regnskov da en rigtig regnskov. Så længe vi ikke går udenfor.
Ganske det samme gælder naturligvis ludo og økonomi. Vi bliver slået hjem, for sådan er reglerne.
Hvis vi gik udenfor, ville vi ganske givet blive blændet af solen, og det er derfor, skolens historieundervisning begynder med påskekrisen. Før 1920 gik folk rundt i hjelme med horn og fortalte hinandens sjove historier.
De gik ud i skoven og mødte nisser og alfer – det var, fordi de var konstant høje af farvestofferne i maden. Det gav dem underlige ideer om en fysisk verden af genstande i stedet for beløb, og at denne verden havde noget at gøre med mennesket og dets hjerne.
Hvad vi gerne vil se, er imidlertid en salgskurve over skosalget – sko eksisterer ikke. Af og til er der godt nok nogen, der ser dette som et problem.
Det kaldes en ”økonomisk krise”. Men så er det, fordi de ikke er sande troende, og det gælder derfor blot om at få troen tilbage – og for Guds skyld ikke gå udenfor.
Det er trods alt kun galninge, der fjoller rundt på dækket, når man kan sidde i salonen. Men når skibet går ned, trænger oceanet sig på som et mareridt.
Fabelvæsner som hajer svømmer rundt mellem bordene, og vi bladrer febrilsk i rejsebrochuren. Hvis vi er heldige, kan vi finde en bog om skibet og det hav, der omgiver det. Den er i øvrigt på 600 sider, koster 666 kroner og kan erhverves ved henvendelse på
Og nej, det er ikke en liste over udskænkningssteder i Århus. Det er et anatomisk atlas over hvalen Danmark, ikke et snapshot af en finne.
En Danmarkshistorie, javel, men ikke den fra Politikens Forlag, der anstændigvis ikke går under vandlinjen. Here There Be Sharks.
Nogle af dem bærer jakkesæt, andre bispestave, og atter andre ligner foruroligende eventyrenes trolde, nisser og guder. But don’t worry!
Der er koncert i salonen. And the band WILL play on.