Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

DEN STORE RØDE BOG

Men bogen havde også en anden side, dybere og mere gådefuld. Det var runerne, der marcherede forbi ham som en hær på vej i slag, en krigerisk parade og et fremmed folk, hvis sprog han næsten umærkeligt lærte at forstå, som han læste.

De havde alle sammen historier at fortælle, og mere end det, sælsomme rytmer, der trak i ham som et uregerligt spand og en opfordring til at gribe fat i deres grime. Langsomt forstod han, at disse tegn ikke betegnede, men at hele den verden, der syntes tabt, men dog var den eneste, udsprang af dem, og at runemesteren dermed ikke blot mestrede runerne, men denne verden.

Ristede runer er alt, hvad du ser,

verden og livet, du frister,

ristede runer er alt, hvad der er,

bedre, om selv du dem rister.

Her har du fundet en signende stav,

vel vil til val den dig vie,

Taler den talte, til gavn den dig gav,

om du kan læse og tie.

Og han læste og tav. Og som han læste, mærkede han, at der var en, der læste over skulderen på ham, selv om han endnu ikke vovede at vende sig om.

Det undrede ham ikke længere, for han havde nu allerede lært, at verden var befolket på en måde, han aldrig havde forestillet sig. Her fungerede bogen som en zoologibog med særlig adresse til hans egne himmelstrøg.

Nogle af disse væsner var flygtige som natsværmere, mens andre var pansrede med vinger som mejetærskere. Menneskene var skygger af dem og blev først virkelige, når de lod sig kåre på eksistensens val.

Han forstod også, at de virkelige mennesker snart ville vende tilbage, og ønskede brændende at blive en af dem. Og han forstod, hvad en valkyrie var.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.