Der var engang, hvor besættelse var et syndrom og ikke en filmgenre. Symptomerne var forholdsvis genkendelige, uagtet der kunne være visse overlapninger med andre tilstande – epileptikere er som regel ikke i stand til at jonglere med koncertflygler.

Det er som regel temmelig tydeligt for medtrafikanterne, når der er et barn ved rattet, ligesom for den pågældendes nærmeste, at det ikke er Ole. Splitbrain har vist, at der kan være to personligheder i den samme hjerne.

Derimod er vi ikke helt på det rene med, at dette blot betyder, at den del af hjernen, der tolker alle dens impulser som en enkelt personlighed, er offline. Det kommer således gerne som en stor overraskelse for os, at ikke blot Ole, men også træer og lygtepæle er at finde der, hvad enten vi tolker dem som personlige eller ej.

Moderne historikere er naturligvis handicappede derved, at det eneste overnaturlige fænomen, de kender til, er den mystiske forbindelse mellem ”bevidstheden” og sanser og muskler.

Hvad betyder det, om der er registreret tusinder eller titusinder af tilfælde af besættelse, når vi i forvejen ved, at det er overtro, som vi så blot må konstatere, har været mere udbredt, end vi først troede? På den anden side, kan vi have nogen som helst tiltro til vidneudsagn fra en tid, hvor man troede, at mænd kunne føde børn, og kvinder kaniner?

Det mest karakteristiske ved besættelse er, at den er ufuldstændig – i modsat fald ville den næppe blive bemærket som en sådan. Men en elefant er ikke diskret, når den går i supermarkedet efter jordnødder.

Det tager lang tid at lære at opføre sig som et menneske, som enhver engel eller dæmon ved. Nogle lærer det aldrig.

Ofte er lillehjernen sværere at styre end storhjernen. Det bedste er at gå efter grænseområdet mellem frontallappens motoriske homunculus og temporallappen, hvilket forhindrer, at impulser når fra det præfrontale korteks til det præmotoriske – en art kompulsorisk transcendens som en forudsætning for descendensen.

Tit er det svært at nå frem til kassen uden at vælte varerne ned fra hylderne på begge sider af gangen. Spørg bare en Cæsar eller Alexander!

Ofte ved man ikke, hvad kroppen rent faktisk kan gøre eller holde til – især kan det være svært at kende ”sin egen” styrke. Besættelse er under alle omstændigheder et indgreb, der helst skal foretages under fuld bedøvelse, i det mindste til man får lidt styr på tropperne.

Glem alt om at spise og drikke, hvis besættelsen er forholdsvis kortvarig, det kommer bare op igen. Find så vidt muligt ud af, hvad sprog den besatte taler, så du undgår glossolali.