Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

VI ER IKKE ALENE

WE ARE NOT ALONE.

Sådan stod der på plakaten til CLOSE ENCOUNTERS OF THE THIRD KIND, og vi vidste naturligvis godt, hvad der mentes: flyvende tallerkener!

Så vi lyttede efter signaler fra det ydre rum i et halvt århundrede – lidt hen efter dem, der har forsøgt at demonstrere ESP i dobbelt så lang tid – og det så virkelig ud til, at vi var alene! Det er som en far, der spejder efter sin søn i en kikkert, indtil han mærker noget trække ham i buksebenet.

– Far?

– Ikke nu! Kan du ikke se, jeg leder efter dig?

Vi er ikke alene, men det har ikke noget med andre planeter eller dimensioner at gøre – det er tegneserieversionen. Som enhver hjerneforsker burde kunne fortælle dig, er bevidsthed en illusion.

Men som du sikkert har bemærket, er det en uhyre påtrængende illusion, og den er ikke begrænset til mennesker på to ben. Disse væsner – chayyoth – er ligesom andre dyr.

Nogle af dem vil man gerne have i sin stue, andre ikke. Menneskene har opsøgt, frygtet og sluttet pagt med dem, så længe der har været mennesker til, hvad enhver historiebog kan fortælle dig.

I mellemtiden har vi så fået et, der er usynligt, har skabt himlen og jorden og giver børn cykler, hvis de tror på ham. Gud er til, vampyrer og varulve er ikke.

Jeg hader at være den, der skal fortælle dig det, men det er altså lige omvendt!

Mere om det i DET MAGISKE MENNESKE.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.