Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

ILLUSTRATIONERNE TIL “DRØM” KAN KØBES HOS KUNSTNEREN SELV

Thomas Pålssons originalillustrationer til Erwin Neutzsky-Wulff’s nyeste roman “Drøm” blev i forbindelse med udgivelsen af bogen udstillet på galleriet Limited Works i Blågårdsgade 17, København N. Originalillustrationerne, som er håndindrammet af kunstneren med massive mahognilister og måler 45 x 63 cm kan købes 4000 kr. stykket.

Udvalgte billeder fra udstillingen findes på kunstnerens hjemmeside via følgende link:
http://www.leadthefools.com/tegninger-til-droslashm.html

Uddrag fra udstillingstekst:

“Et helt års digital brevveksling imellem tegneren Thomas Pålsson og forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff opstod ved en ren tilfældighed og stod på uden et eneste fysisk møde undervejs. Et kapitel veksledes til en tegning og vice versa, og tegneren kendte således ikke bogens slutning, før sidste kapitel blev udleveret, ligesom forfatteren over tid så historiens visuelle verden tage form. Resultatet er en gennemillustreret murstensroman i science-fiction-genren med titlen “Drøm” og en kunstudstilling.”

Der er en begyndende efterspørgsel på reproduktioner af illustrationerne og hvis denne efterspørgsel har et vist omfang, vil Thomas Pålsson iværksætte en produktion. Dermed vil illustrationerne kunne købes for omkring 700 kr. stykket i et mindre format (30 x 42 cm) på specialfremstillet syrefrit papir signeret og nummereret af kunstneren.

Du kan sende en uforpligtende mail til Thomas Pålsson med ønske om at købe enten en originalillustration eller en reproduktion med angivelse af, hvilket motiv fra bogen, der er tale om på følgende mailadresse:

t@leadthefools.com

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.