Der er langt fra jøder til vikinger, men som en vigtig pointe i denne bog har vi set, at det, vi har benævnt den magiske tankegang, og som det er denne bogs formål at lære læseren, grundlæggende er den samme i alle kulturer. Der er dog det caveat, at hvis vi ikke tager os tid til at sætte os ind i de respektive kulturers tænkemåde – hvorved vi har prøvet den læsers tålmodighed, som bare vil ud og mane – i stedet for, som det er så populært, ”at gøre stoffet relevant for moderne mennesker”, vil resultatet uvægerligt blive holistisk vås.

Skulle der sættes en indskrift over Nationalmuseets indgang, måtte den lyde: NEJ, FORTIDENS MENNESKER VAR IKKE LISSOM OS, og man kunne gerne tilføje: De levede i en verden mere forskellig fra vores, end vores er fra månen. Så måske skyldtes det ikke udelukkende tyranner og imamer, at demokratiet ikke blev indført på Arilds tid.

The good news er, at vi formodentlig allerede er holdt op med at undre os over, at bogstaver kan blive opfattet som magiske. Hertil kommer, at vi ved, hvad tabellae defixionis er, hvis lighed med runestave (”binderuner”) allerede vil have slået læseren.

For det moderne menneske er bogstaver symboler på fysiske genstande, men deres omhyggelige udformning viser, at de for vore forfædre i sig selv var sådanne genstande. En runestav er ikke en indkøbsseddel – hvis vi læser den, går vi glip af dens mening.

Skrift er endvidere noget andet og mere end tale, når den tiltalte ikke er til stede. Writing is forever.

Om Politikens hjemmeside i denne uge koncentrerer sig om den skjulte racisme eller sexisme i samfundet, er blot et spørgsmål om valg af støjsender. Men forestil dig så, hvad dette værk vil betyde i hænderne på en ung mand eller kvinde om hundrede år? Hvis dine hænder ikke ryster, når du tager det ud af reolen, kan I lige så godt blive ved med at vende ryggen til hinanden.