Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

AF “GRIMOIRE” 5 – NEKROMANTI

Allerede på græsk-romersk tid var den overnaturlige verden blevet delt op i en over- og underverden, hvoraf den første virkede mere og mere fjern, og den anden stadig mere truende. Her var ligesom i dag oververdenen præstens domæne, og underverdenen magikerens.

Sidstnævnte var naturligvis endvidere de dødes verden. I virkeligheden er nekromantien i en vis forstand den ældste form for magi.

Det var forfædrene, shamanen rådførte sig med på sine rejser til underverdenen. Den måde, vi omtaler denne praksis på, er rester af en forståelse.

Nekromantikeren maner ikke de dødes sjæle, men deres ånder. Disse ånder findes endvidere også ”i naturen”, det vil sige tilknyttet andre genstande end mennesket.

Alle ting har en ånd som en forudsætning for deres eksistens, men kun mennesket har en sjæl. Skal vi formulere det neurologisk, er hjernen fuld af ”ånder”, der konceptualiserer fysiske fænomener til genstande med egenskaber, der står i et kausalt forhold til hinanden.

Men kun i det præfrontale korteks tolkes disse fænomener som en iagttager, der iagttager noget iagttaget, en ”sjæl”, personlighed eller bevidsthed, der manipulerer en verden af genstande – genstandsled, som ordet siger, for et subjektivt grundled – på magisk vis. Hvordan skal man ellers forklare dette spøgelsesagtige subjekts påvirkning af muskler og sener, eller det klarsyn, der gør det muligt for det at orientere sig i en fysisk verden?

Dette var ikke oprindelig noget mysterium. Vi er ikke længere i stand til at kommunikere med den døde, hvilket kræver personlighed.

Men han er her endnu et stykke tid som en genstand. Vi ser med andre ord ånden hanging around, inden den ”vender tilbage til Gud, som gav den”, så Han kan bruge den igen, den oprindelige betydning af reinkarnation, inden den blev adopteret af en kultur, der er besat af personlig udvikling, forventningen om profit (af profectus, fremskridt).

Denne daimon har dog givetvis i større eller mindre grad været involveret i den afdødes liv i form af det, vi kalder skæbne, dets akausale aspekt, og er i det mindste i denne forstand personlig. I det mindste bliver den det, når vi maner den.

Det kan så få den til at blive hængende lidt længere. I Abrahams guds tilfælde efter sigende et par årtusinder!

Forfædredyrkelse er således mere end en manti, spådomskunst, en udnyttelse af dæmonens relative uafhængighed af kausalitetens temporale aspekt, at årsagen har en tilbøjelighed til at komme før virkningen, dæmoner kan også få bymure til at falde sammen, hjulpet lidt på vej af shofar, en rest af Azazelkulten (i mangel af en bullroarer).

Homer giver en detaljeret anvisning.

 

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.