Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

DER ER BØGER, OG DER ER BØGER.

Der er bøger, og der er bøger. Der er dem, man efterlader i en papirkurv for enden af en togrejse.

Og der er den, der altid synes at ligge opslået på dit bord – og ikke til benefice for beundrende gæster. Som en god ven, du gerne besøger og ofte konsulterer.

Så er der den bestemte passage, du altid vender tilbage som til et skyggefuldt sted under et træ nær en rislende kilde i en skov. En skov, du trænger dybere og dybere ind i.

Hvor fugle synger, men oftere tier, på en gang uendeligt nære og fjerne. Hvor du er alene med dig selv, dit talende selv.

En bog, der åbner sig som en port ind til en anden verden, som du har kendt engang, eller i det mindste anet, en barndomskæreste, der nu står foran dig som en smykket brud. Et glemt håb, der står foran sin opfyldelse.

En attest på din menneskelighed, et frit og forpligtende fideikommis. Et puslespil, du lægger i en sen nattetime, med nogen usynligt smilende over din skulder.

Var det det, der skulle have været, for så forfærdelig længe siden? Men som måske endnu kan nås.

Et mørke i lyset. Held den, der findes af en sådan bog!

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.