Det, der karakteriserer dogmatiske religioner og politiske systemer, er, at erfaringen bliver en fristelse eller fordom. Overnaturlige væsner er djævle eller Djævelens blændværk – Gud og hans engle kunne aldrig lade sig friste til a personal appearance (eftersom vi jo egentlig godt ved, at de ikke er til).

Hvis vi begyndte at stole på vore sanser, ville vi hurtigt blive uimodtagelige for belæring. Glem, hvad du ved om mænd og kvinder og resten af verden, det er blot noget, du er blevet bundet på ærmet af reaktionære kræfter.

At vi alle sammen fra børnehaven har fået det modsatte at vide, har åbenbart ikke nogen indflydelse på denne empiriske arvesynd. Så ingen vittigheder, tak, om bestemte gruppers karakteristika – de har ikke nogen!

Hvad du i øvrigt heller ikke selv har, hvis du er en artig dreng eller pige, som ikke er nogen af delene. Dit nationale særpræg i modsætning til andres er ligeledes en illusion – indtil du skal i krig, på hvilket tidspunkt du pludselig bliver gevaldig dansk!

Sex er uforpligtende, der ellers let kunne få dig til at glemme dine pligter over for statsmagten og de kapitalinteresser, den repræsenterer. Religion har ikke noget med virkeligheden at gøre, og politikken tager andre sig af.

Ours is but to do and die og demonstrere for og imod det, vi får besked på i Politiken. Det er en sær ”udvikling” fra den ”primitive” hands-on religion til den platoniske forsikring om, at sanserne bedrager os, og opgøret med den racistiske og sexistiske virkelighed.

VI SES I GRIMOIRE!!