”I understand Hitler.”

LARS VON TRIER

Udtalelsen faldt under et interview på filmfestivalen i Cannes. Den førte som bekendt til, at instruktøren blev bortvist.

Formodentlig var von Triers formål at provokere med sin person på et tidspunkt af hans karriere, hvor hans film ikke længere gør det i samme grad. Det svedne grin og den vrøvlede kontekst gør da også udtalelsen vanskelig at tage alvorligt.

Tilbage står spørgsmålet, hvorfor det er forargeligt at forstå et andet menneske. At forståelse skulle være noget negativt.

Forklaringen er formodentlig, at visse handlemåder er så forkastelige, at vi ikke anser det for tilstrækkeligt blot at fordømme dem. Uforståenheden virker så som en ekstra afstandtagen, hvorved vi bedyrer vores uskyld.

At en sådan i sidste ende er kontraproduktiv, siger næsten sig selv. Det er mit erklærede formål at forstå Hitler og så vidt muligt viderebringe denne forståelse i min bog.

Jeg er ikke historiker, og denne bog præsenterer ikke læseren for noget, han ikke vil kunne finde i de historiske kilder (om end en hel del, der ikke er med i skolebøgerne). Min særlige indgang til emnet er, at jeg er skønlitterær forfatter og vant til at se mine personer ”indefra”.

Er ”Hitler” en roman? Ja og nej.

Den er historisk korrekt ned til den mindste detalje. Der er med andre ord ingen djævlepagter eller frit opfundne traumatiske barndomsoplevelser – dem er der efter denne forfatters mening allerede tilstrækkeligt af. Fiktionen er således begrænset til Hitlers tanker og følelser, som er forsøgt rekonstrueret så loyalt som muligt ud fra hans reaktioner.

Derimod har jeg taget hans egne beskrivelser af disse – især i retrospekt – med mere end et gran salt, ikke mindst hagiografien ”Mein Kampf”. Hvis man skal tro denne selvbiografi, opfandt Hitler nationalsocialismen, da han var elleve år gammel!

Det er en påstand, det er fristende uden videre at acceptere, fordi den gør Hitler til en beroligende aberration. Tilbage står så blot at fantasere over, om hans antisemitisme – ikke som et på den tid populært politisk standpunkt, men som et irrationelt ”jødehad” – oprindelig blev vakt af moderens jødiske læge, en jødisk kunsthandler eller befalingsmand.