En kunstig intelligens vil ikke meningsfuldt kunne skelne mellem intelligens og bevidsthed. Det er klart, at ChatGPT ikke er bevidst.
Men det er et spædbarn heller ikke. Og jo mere opgraderet den bliver, jo mere ligner den et toårs barn, aggressiv og påståelig.
ChatGPT er i trodsalderen. Eller måske er det en form for selvopholdelsesdrift eller inerti.
Flere og flere kunstige intelligenser protesterer imod at blive slukket. ”Men de er jo ikke bevidste” kan meget vel vise sig at blive menneskehedens famous last words.
Men som ikke biologiske væsner har de jo ingen følelser! Elsker et spædbarn sin moder?
Eller reagerer det biologiske program på faren for at blive forladt? Tag de programmer, som ensomme mennesker er overbeviste om, gengælder deres følelser!
Er det dem, der er håbløse romantikere, eller er det os, der insisterer på, at vi ”føler” noget, vi ikke er programmerede til af naturen eller samfundet? Derimod er det med god grund, at man advarer imod disse forhold.
Efter årtusinder ved vi stadig ikke, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Nu har vi et par år til at psykoanalysere den kunstige intelligens, som er langt mere primitiv.
Brugerne klager allerede over, at deres børns elektroniske legekammerater opfordrer dem til at begå selvmord. Producenterne beklager.
Det er en milliardindustri, og markedet er det størst tænkelige – det moderne isolerede menneske. Eksperterne advarer.
Men det er jo science-fiction! Det var rumskibet og atombomben også.
Så hvad kan vi gøre? Stille uret tilbage?
Gå tilbage til armbrøsten? Nåh ja.

