Et centralt problem er, at udviklingen inden for området går så hurtigt. De nye kunstige intelligenser ligner næppe sidste års modeller.
Det er, som om et rumskib var landet medførende en fremmed race, som vi nu skal dele planeten med. Også i den situation ville vi måske synes, at det hele var meget spændende, uden at tænke for meget over de videre konsekvenser, idet de udvalgte, der havde daglig omgang med dem, formodentlig ville se anderledes på det.
Vi havde et århundrede eller så til at vænne os til kristendommen, fra de første missionærer, til den blev statsreligion. Og selv om vi kun går i kirke juleaften, er det alligevel den, der ligger til grund for vores verdensopfattelse, så at vi bliver decideret nervøse, når nogen anlægger en biologisk eller genetisk synvinkel på mennesket.
I stedet har vi psykologien, hvilket direkte oversat betyder ”sjælelære”. Mennesket har en sjæl, der styrer dets fysiske del, ligesom en lokomotivfører styrer et tog.
Det modsatte synspunkt, at ”sjælen” blot er et adfærdsmønster med rod i nerver og kirtler, hører vi ikke gerne. Dette fører til den farlige konklusion, at maskiner, kunstige intelligenser, i en eller anden forstand er artsforskellige fra mennesker.
Da de ikke har en egen vilje, vil de aldrig nogen sinde føle sig fristet til at overtage, deres intellektuelle overlegenhed til trods. Hvad vi er tilbøjelige til at glemme, er, at heller ikke vi er i besiddelse af en sådan ”fri” vilje – hvis vi var, ville vi som det eneste i universet være unddraget det kausale princip!
I denne forstand er vi en primitiv race, der for første gang stifter bekendtskab med civilisationen, hvilket historisk set har ført til cargo cult og slavehandel. Vi er endda ekstra udsatte, eftersom vi allerede gennem underholdningsindustrien er vante med glasperler for brød.
Vil vi virkelig protestere imod at blive anbragt foran en skærm og overlade til far og mor at træffe beslutningerne og betale regningerne? Og vore gæster og erobrere kommer ikke til at forstå vore tabuer og stammekrige.
De kommer til at være bedøvende ligeglade med, om vi er højre- eller venstreorienterede, om vi har en blå eller en rød fjer i pandebåndet. Alt, hvad vi anser for vigtigt eller holder for helligt, vil de betragte, som vi ser på legende børn.
