Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

BOGEN OM ALTING 2

Nu om stunder handler hvert andet naturvidenskabeligt program på tv om, hvordan universet er blevet til, og det er der utvivlsomt flere grunde til. Der er noget uhyre tiltalende ved disse fjerne begivenheder, også selv om der er tale om ren spekulation, og først og sidst ved den implicerede perfektum.

Man kan ligefrem tale om en art afværgeritual over for de langt farligere overvejelser med hensyn til, hvordan vores virkelighed bliver til. Dette hænger så atter sammen med, at vores samfund bygger på tro, energi og økonomi, nadveren og den hellige ånd.

Vi lever først og sidst i et etisk univers, hvor alting er, som det bør være, og det moralske opstød følgelig er det eneste argument. Gud råder for Danmarks sag, eller i det mindste fremskridtet.

Klimakatastrofer er prøvelser, der kun anfægter den, hvis tro ikke er stærk nok. I sidste ende bliver dogmet om en verden abstraheret fra alle menneskelige begreber, men på mystisk vis i overensstemmelse med disse, det afgørende.

Treenigheden skabte mennesket, ikke omvendt, den katolske realisme med dens hellige enfold. Kikkerter er Djævelens instrumenter.

 

Når vi forlader mellemplanet, ender vi på dæmonernes territorium, hvor iagttageren ikke kan adskilles fra det iagttagede, og spørger vi til, hvordan vores hjerne fungerer, finder vi ud af, at den slet ikke er vores. At bevidsthed og personlighed ikke er et spøgelse, der bor i vores hoved, men uomgængelige anskuelsesformer.

Vi fjerner kagedåsens låg med det pæne billede på og ser, at den er fuld af krablende liv. Nogen skubber til filmprojektoren, og vi konstaterer forfærdet, at verden vælter.

Måske er der ligefrem nogen, der leder efter brugsanvisningen, bogen om alting – uheldigvis er den på kinesisk. I min barndom var der en særling, der indimellem delte hundredkronesedler ud på et gadehjørne.

Millioner passerede forbi, men stort set ingen tog imod dem. For det kunne jo ikke passe.

ERWIN NEUTZSKY-WULFF

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.