Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

HJÆLP OS MEGET GERNE MED OPSLAG I MAJ!

Kære læsere!

Som man vil forstå, skal der 250 forudbestillinger til for at realisere RELIGION. At min læserkreds er eksklusiv, kommer nok ikke som den store overraskelse for nogen, men det største problem er dog immervæk at gøre opmærksom på bøgernes eksistens.

I boghandelen sælger jeg stadig omkring 1.000 eksemplarer, men med 50 procent i boghandlerrabat og returret kunne jeg sådan set lige så godt forære dem væk. RELIGION er min største og dyreste bog, og det er jo ikke just en kogebog.

Summa summarum er, at den ikke kommer til at sælge sig selv. Så har du din gang på en højere læreanstalt, må du meget gerne hjælpe os, bogen og dermed også dig selv med at sætte opslag op.

Du kan hente det her på vores hjemmeside (download som pdf-fil nederst på denne side), og vi kan også sende dig en stak, hvis du virkelig har tænkt dig at gøre noget ud af det! I så fald kan du sende os en mail på kontakt@enwforlag.dk.

Men husk, at det skal være i maj! – i juni, juli og august er alle på sommerferie, og til september er det for sent.

Vi kan koordinere opsætningen på dette lille chatforum (TodaysMeet), hvor vi har oprettet en tråd: https://todaysmeet.com/religion

Mange hilsener & tak

Erwin & Chresteria

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.