Hvordan fanger man an med et værk af denne størrelse og kompleksitet? Et godt udgangspunkt er sammenlignende religionshistorie set som religiøs afvikling, der naturligt falder i tre afdelinger, den semitiske, den hellenistiske og den fjernøstlige, som i Vesten er degenereret til vås.
Det er her især vigtigt at lægge vægt på det religiøse aspekt til fordel for det mere umiddelbart tilgængelige mytologiske, der dominerer de fleste religionshistorier, undtagen når det gælder den jødekristne tradition, hvor det er nærmest fraværende. Den ægyptiske kosmologi og kosmogoni får først mening, når den ses i lyset af liturgien, og ganske tilsvarende er den romerske gudeverden en funktion af en til statskult ophøjet privatkult, der atter har rod i hverdagslivets transcendente aspekt.
Omvendt må kristendommen og dens ritualistik ses i sin hellenistiske kontekst modsat den ”viderekomne jødedom”, teologerne kolporterer. En fuldstændig dekonstruktion af spiritualismen, der i form af parapsykologi og New Age har sat sig på mystikken, som teologien på religionen, er tilsvarende en forudsætning for at forstå disses egentlige natur.
Vi må med andre ord opmærksomt følge religionens degeneration til filosofi, mysteriekult til platonisme og hinduisme til buddhisme, en uundgåelig konsekvens af den kasteblanding, der indtræder efter sammenbruddet af det militære aristokrati, hvis etik vedaerne og det ny testamente udtrykker. Først når vi har gravet os gennem dyngen af religiøse ideer ned til den religiøse procedure, bliver de noget andet og mere end trosartikler og sjove historier.
Dette studium munder med andre ord ud i en gennemgang af transcendensmidlerne. Når det gælder om at få adgang til den neurologiske underverden, er kabbala klart det bedste bud, studiet af virkelighedens sproglige rødder.
Her er et vist kendskab til hebraisk en nødvendighed, men the good news er, at det kabbalistiske vokabular er forholdsvis begrænset og endvidere inkluderet i bogen. Med gennemgangen af bereshith og merkabha i bagagen er læseren ganske godt rustet til de gematriske ekskursioner, der belyser de eksistentielle og præeksistentielle problematikker, katabasen er forbundet med, og hertil leveres en geografi og topologi, der trækker på det gennemgåede stof.
Et andet udgangspunkt er den spontane transcendens, som den kommer til udtryk i diverse ”uforklarlige hændelser”. Det er blevet til et helt katalog, idet særligt interessante tilfælde som Moberly-Jourdain og Stuart-Wilkinson gennemgås i større detalje.
I de sidste tre af bogens syv dele bevæger vi os så ud på det dybe vand. Femte og sjette del behandler således i halvt skønlitterær form indvielsen og den praktiske magi.
Disse dele er meget svært tilgængelige, koaner og formler. RELIGION er summen af et livsværk for forfatteren og et livsstudium for læseren.
ERWIN NEUTZSKY-WULFF