Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

OM “RELIGION”

 

Paradoksalt nok er min religionsteori vel den, der kommer tættest på ”teorien om alting”. Den inddrager således som den eneste den overnaturlige fænomenologi uden at henfalde til metafysik.

Den har givetvis spillet en væsentlig rolle i såvel mit faglitterære som mit skønlitterære forfatterskab og tjent som forklaringsmodel for både den klassiske (”Det overnaturlige”), semitiske (”Bibelen”) og nordiske (”Danmark”) mytologi. Endnu mangler dog en samlet fremstilling, som kan opfattes som dækkende.

RELIGION er sat til 1.400 manussider – hvoraf jeg nu har skrevet de første tusind – og planlagt til at udkomme i januar 2015 i stort format og solid hardcover. Prisen bliver 1.000 kroner.

Det er usandsynligt, at jeg vil komme til at skrive noget af tilsvarende størrelse igen, hvorfor fremtidige udgivelser vil kræve kendskab til dette værk. Ud over en mere grundig gennemgang af det fundamentale i teorien og den dertil knyttede praksis, heriblandt diverse tabeller til kabbalistisk brug, vil bogen medtage ikke tidligere behandlede emner som magi og det seksdimensionale rum.

Dette gælder ikke mindst fænomenet spontan transcendens og dens rolle i såkaldt ”uforklarlige” fænomener som ufoer, spøgelser og tidsrejser, ligesom hemmelige selskaber og konspirationsteorier vil blive grundigt analyseret for at finde den fælles kerne. Også Østens religioner vil blive gennemgået i denne ombæring.

Emner, der ikke egner sig til faglitterær behandling, vil blive behandlet i skønlitterær form. En del af det esoteriske stof vil således så at sige være ”kodet”.

Dette er en forudsætning for, at forfatteren denne gang kan sige sandheden, og hele sandheden. ”Er Toraen arbejdstegningerne til universet, er RELIGION de Gule Sider: Findes det, findes det her, og findes det ikke, lærer den dig at skabe det.”

Hvornår end bogens ophavsmand har levet,

så er det dog til stadighed til dig,

den ene læser, den er tænkt og skrevet.

En bedre følgesvend du finder ej!

Tro ej, den sig til massen anbefaler

– thi såre få vil kunne læse den –

den højlydt fra katederet ej taler,

men hvisker sagte til sin sande ven.

For denne læser kun, for denne ene,

for hvem den har værdi, som er den værd

og frygtløst træder frem på livets scene,

er den et scepter og et flammesværd.

Giv dig blot tid, lad ej din finger løbe

igennem bogen, agt på hvert et ord

– da vil den i de lange nætter røbe,

hvad kun man til sin elskede betror!

ERWIN NEUTZSKY-WULFF

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.