Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

OM “SEMITTER OG HELLENERE”

”Ret skal være ret, forskerne har det ikke altid let. Tag for eksempel en tredobbelt vase fra det sjette århundrede. Den mystiske inskription er blevet tolket:

It is sworn with the gods, whence I’m issued: If a maiden does not smile at you, nor is strongly attracted to you, then soothe her with this fragrance! Someone good has filled me for someone good and well-mannered, and not shall I be obtained by someone bad.

Det giver måske ikke megen mening, men det står i lærebogen, så det er det, vi skal sige til eksamen! Det ser da heller ikke umiddelbart lovende ud.

IOVEISATDEIVOSQOIMEDMITATNEITEDENDOCOSMISVIRCOSIED

ASTEDNOISIOPETOITESIAIPAKARIVOIS

DVENOSMEDFEKEDENMANOMEINOMDVENOINEMEDMALOSTATOD

Nå, så slemt er det vel heller ikke! Lad os begynde med at se på selve krukken. For det første er det en kernos, en offerkrukke. En krukke kan have mange rum, men denne her er triformis – ligesom månen. Den trefoldige indskrift står endvidere på hovedet, så den skal altså læses nedefra. Der er således nok snarere tale om en besked til underverdenen end en parfumereklame. Lad os se, hvad den siger!”

Første del af RELIGION er en fuldstændig gennemgang af de vestlige og nærøstlige religioner – Ægypten, Babylon, Israel, Hellas, Rom, hellenisme, kristendom og islam – hvor anden del tager sig af de fjernøstlige. Der vil i gennemgangen ikke mindst blive lagt vægt på tempelkult og mysterier, forholdet mellem Israel og den senere persisk influerede jødedom og kristendommen som gnostisk sekt.

Vi vil ligeledes gå i dybden med den romerske religion, der ofte ses som abstrakt og formel. Vi vil i det hele taget ofte inddrage kildemateriale, der ikke understøtter de gængse teorier på området, og som vil blive gengivet på originalsprogene og dermed sætte læseren i stand til at danne sig sit eget indtryk, men oversat og tolket af hensyn til novicen.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.