Net (2026)
Den magiske grammatik (2025)
Det magiske menneske (2024)
De forsvundne (2024)
Indeks til Grimoire (2023)
Grimoire (2022)
Horror 2 (2021)
Historier (2021)
Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)
Adfærd (2019)
Liv (2019)
Møde (2018)
Teorien om alting (2017)
Drøm (2016)
Hitler (2015)
Religion (2015)
Roman (2014)
Horror 1 (2013)
Danmark (2012)
Bibelen (2011)
9999 (2010)
Hjernen (2006)
Det overnaturlige (2004)
Rum (2001)

Erwin Neutzsky-Wulff er et svært forfatterskab. Det synes både nye og erfarne læsere.

Er du helt ny, kan det imidlertid være ekstra svært at knække koden til at komme videre end de første 50 sider i bogen. Vi har samlet en række artikler under Forfatterskabet, som forhåbentlig kan hjælpe dig videre i læsningen.

FAGLITTERÆR SMAGSPRØVE FRA “TEORIEN OM ALTING”

Hvad er alkymi? Guldmageri vil være det automatiske svar – samtidig hører vi, at det hele er ”symbolsk”.

Som vi har set, var chrysopoiea virkelig alkymistens hovedformål. Guld var imidlertid for ham noget mere end rigdom.

Det var fuldkommenhed i støbeskeen og dermed endemålet for en udvikling, der var det mest fundamentale princip i universet. Den moderne videnskabs arv fra alkymien er med andre ord noget mere end nogle kemiske procedurer omgærdet af mystik.

Selv om vi i den liberalistiske ånd vælger at kalde den biologiske tilpasning udvikling, turde det være indlysende, at det er absurd at tale om udvikling uden for den biologiske sfære. Ikke desto mindre gør vi det konstant.

I stedet for en besjælet verden har vi fået en rationel. Stjerner udvikler sig, ”fødes” og ”dør”.

Vi har fået en hel moderne skabelsesberetning, begyndende med Big Bang, hvorefter universet i en nøjagtig parallel til Genesis går i gang med trinvist at skabe forudsætninger for mennesket som skabelsens højdepunkt og endemål. En typisk lærebog i biologi har undertitlen ”fra molekyle til menneske”.

Det er ikke blomstersprog, når naturvidenskabsmanden taler om Gud. Sådan tænker han. 

Ligesom motion og medicin i dag ligeledes fører til ”personlig” udvikling (mens sana in corpore sano), var eliksiren vejen til såvel ”fysisk” som ”åndelig” fuldkommenhed. Den var med andre ord forløberen for den ”hygiejne”, som sikrede de menneskelige ressourcers funktionsdygtighed – den blev som bekendt fulgt op af mentalhygiejnen med det udtrykkelige formål at forvandle dem til kønsløse robotter.

Alkymisten interesserede sig ikke blot for stoffets, men også for livets gåde. At skabe liv var lige så meget alkymistens ambition som at skabe guld.

Og hvorfor ikke? Hestemøg kunne vel være lige så god en muld at plante den mandlige sæd i som kvindens månedlige urenhed.

Måske ville resultatet endda som rent mandligt være endnu mere fuldkomment end et menneske. Andre mente, at det ville mangle den sjæl, som kun Gud kunne indblæse i sin skabning.

En væsentlig inspiration kom dog nok fra alrunen, den mystiske plante, hvis rod ligner et menneske en miniature – en homunculus. Forklaringen på dette fænomen var, at mænd som Onan ”spildte deres sæd på jorden”.

Et sikkert sted at finde denne magiske rod var således på galgebakken ud fra den erfaring, at blæren tømmes på den hængte. Nedenstående opskrift hidrører fra Paracelsus’ ”De natura rerum” fra 1537.

Romanen ”Net” udkommer 1. maj 2026.

I samme ombæring er vi i gang med ny hjemmeside. Bær over med os, hvis der er noget, som ikke virker. Send os endelig en mail på kontakt@enwforlag.dk med eventuelle spørgsmål.

NET, maj 2026.

”Vi er alle sammen for længst holdt op med at leve i den virkelige verden. Det var måske ikke tilfældigt, at jeg begyndte at drømme, da jeg blev tilsluttet Nettet.

Blot var det andre drømme og et andet Net. Jeg føler det strammes, som en fysisk virkelighed, der haler ind på mig.

Jeg vidste jo nok, at min skærm var en af en blækspruttes millioner af arme, the World Wide Web, og at jeg var gået i Nettet.

Der var blot ingen, der havde fortalt mig, at der var en edderkop i spindet, der drømte mine drømme, drømte mig. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad den vil med mig.” Læs mere under Udgivelser.

Vi sender en mail rundt, når der er nyt.

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på kontakt@enwforlag.dk. Besøg os på Facebook.